Jeg har lyst til, at skrive et indlæg her, fordi jeg har fået mit liv tilbage, efter 3 år med en piskesmældsskade, der ikke kunne gøres mere ved, kun medicinering. Jeg har været ved alle mulige forskellige eksperter, men det var først da jeg kom til Lene, at der skete noget. Og det trods hun fortalte, at hun jo ikke kunne love noget, men samtidig at hun havde rigtig gode erfaringer med skader som min.
Allerede efter 2 gange, kunne jeg fungere i mit liv igen. Jeg kunne hjælpe min kone med børnene og tage del i det daglige, med lettere ting uden at det fik konsekvenser med smerter i hoved og nakke.
Jeg blev så sikker på min egen helbredelse, så jeg sagde ja til at hjælpe min søster og svoger, med at male deres nye hus. Hvilket bevirkede at jeg måtte sande, at nok følte jeg mig rask, men jeg kunne endnu ikke bruge min energi på andet end mig og mit. Så jeg blev bange for at jeg nu var tilbage til start niveauet. Det var dog ikke helt, men vi måtte starte næsten forfra med behandlingerne. I dag efter ca. 8 behandlinger af 2 timer, er jeg på igen, dog tænker jeg mig lidt om efter maleseancen.
Jeg kan varmt anbefale Lene, jeg har fået mit liv igen, selvom jeg var opgivet af det etablerede system. Stor tak til dig Lene, jeg håber at andre vil kunne få glæde af det du kan, på samme måde som jeg har fået det.
Hilsen Thor Jørgensen