14-Årig

Jeg blev opfordret til at møde Lene af min mor, da jeg i en lang periode havde opbygget et uhensigtsmæssigt spisemønster, der ubevidst bevirkede, at jeg tabte mig voldsomt. Jeg var helt nede på 34,9 kg med en højde på 162 cm. Jeg var ikke selv i stand til at ændre det, og egentlig ville jeg ikke, for kontrollen af maden gjorde mig glad.

I starten troede jeg ikke på, at hun kunne hjælpe, for hverken min mor, far el. egen læge kunne gøre noget. Efterhånden satte hun nogle tanker i gang i mig, og jeg fandt mig selv, og fik set hvad det i virkeligheden var, jeg var ked af. Det var hårdt, og jeg havde allermest lyst til at forsvinde, men efter godt halvanden måned blev alt meget nemmere…

Det jeg så ved Lene var lyst, rart og frit. Ingen tvangstanker skulle forhindre mig i at blive større og udvikle mig normalt. I dag, ca. 3 måneder efter Lenes behandling, vejer jeg 39,3 kg.

Jeg har aldrig troet, at psyke og krop hang så tæt sammen, og jeg anbefaler Lene med glæde.

14-årig pige

Der er lukket for kommentarer.