Jeg fik min kontakt til Lene via body-sds centeret i Karlslunde. Jeg var villig til at køre vejen over broen for at få det bedste, men de anbefalede Lene varmt. Efter en kort telefonsamtale med Lene i sommeren 2005, var jeg klar til at få min første behandling. Forinden havde jeg været igennem utallige behandlere og specialisters hænder og fået deres bud på, hvordan jeg slap af med mine evige smerter i nakke, skuldre og lænd. Dog uden succes.
Derfor havde jeg store forventninger til Lene, da jeg startede med at gå i behandling. I mit tilfælde kombinerer hun samtale med en fysisk behandling, hvor hun også bruger hendes egen lyd til at sætte skub i processen. Det føles og mærkes helt anderledes end nogen anden behandling, jeg har prøvet, men vigtigst af alt – det virker. Det samme kan jeg sige om Body Self Development System´s Træning. De første gange føltes træningen som ren tortur, specielt fodgymnastikken, men i dag kan jeg faktisk nyde det, også selvom det gør ondt ind imellem. Det er det hele værd, når man mærker resultatet både fysisk som psykisk.
Jeg kan kun sige, at mine forventninger til Lene’s evner bliver fuldt ud indfriet og lidt til. Hun brænder for det hun laver, og dette mærkes tydeligt i hendes terapi og træning.
Dorthe Skipper