Jeg fik i slutningen af 2005 kontakt til Lene og har siden haft et fantastisk forløb hos hende takket være hendes meget dybe faglige viden på et meget svært definerbart område og ikke mindst hendes fantastiske personlighed. Jeg havde det ikke godt, følte mig ikke hverken fysisk eller psykisk tilpas. Jeg havde tabt foster nr. to og tumlede derudover med gamle problemer som ikke rigtigt ville slippe mit tankesæt. Psykolog hjælp og fysioterapi havde været en del af min hverdag gennem nogle år (on/off). En god veninde anbefalede mig en dag at prøve noget andet, og det blev til mit første møde med Lene og hendes behandlingsformer.
Jeg var meget forventningsfuld ved den første behandling, troede vel nær-mest på mirakler. Men jeg var ikke i tvivl om at dette skulle have en chance. Den første behandling blev til flere, og langsomt men sikkert fik jeg det bedre og bedre med mig selv. Lene kombinerer sine behandlingsformer så både den psykiske og fysiske del får tid og plads, det er med til at understøtte den proces jeg er ved at gennemgå. Min krop startede med at være fuldstændig fastlåst, og det gjorde ondt når Lene behandlede mig. Men det fortog sig med tiden, efterhånden som jeg lærte at behandle mig selv ordentligt. Jeg kan blive helt bange når jeg tænker blot 6-7 måneder tilbage i tiden, og tænker på hvordan jeg behandlede mig selv. Jeg havde så travlt med at være noget for andre, at jeg helt glemte mig selv. Bare de andre havde det godt, ja så skidt med mig. Men det er ændret i dag, jeg tager langt større hensyn til mig selv i dag, og sætter grænser i forhold til andre. Jeg er stadig ikke helt fremme ”ved målstregen”, men jeg er på rette vej.
Lene har lært mig at behandle mig selv ordentligt, tage vare på mig selv og mine ønsker, at lytte til min krop og i det hele taget at leve et bedre og godt liv for mig. Jeg er slet ikke i tvivl om at det også smitter af på mine omgivelser, for jeg er i dag langt mere åben og ærlig, og fortæller mere om hvordan jeg er og har det. Ud over at jeg har fået det langt bedre med mig selv, er der også blevet plads til en sidegevinst nemlig, at jeg er blevet gravid igen efter at have forsøgt i godt 7 år uden held. Junior stortrives i maven og til november skal jeg være mor. Jeg er ikke i tvivl om at det er Lene og hendes behandlinger der har muliggjort dette. Hvordan skal jeg nogensinde komme til at takke hende nok ….
Jeg forsætter behandlingerne og er meget tilfreds med den udvikling der løbende sker. Jeg føler mig mere som et helt menneske, og har fået en sikker forståelse for hvordan kroppen og psyken arbejder tæt sammen og påvirker både positivt og negativt. Jeg kan på det allervarmeste anbefale Lene og hendes behandlingsformer, uanset om de problemer man sloges med har fysisk eller psykisk karakter. Jeg er nået til en langt dybere forståelse af mig selv og min krop, og det samarbejde vi skal fortsætte i mange år fremover. Så hold dig ikke tilbage ring og bestil en behandling ved Lene nu, du vil aldrig komme til at fortryde det.
Kærlig hilsen… Ulla Jensen